Tæt på alt i Borup
Beskrivelse:
Centralt i Borups gamle og eftertragtede kvarter ligger denne gedigne etplansvilla, hvor der er gåafstand til HT-station, mange gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner, biograf og et godt forenings- og kulturliv lige rundt om hjørnet. Her er alt, hvad den aktive børnefamilie har brug for i dagligdagen.
Kvarteret er yderst børnevenligt og roligt og har ingen gennemkørselsveje.
Borup ligger i hjertet af Sjælland med 20 km til de større byer Roskilde, Køge og Ringsted, og der er kun ca. 5 km til motorvejen til København/Odense.
Naturoplevelserne ligger lige uden for døren med Kimmerslev Sø i "baghaven", cykelafstand til idylliske Svenstrup Gods og skovene omkring Dyndet, der er et yndet udflugtsmål for både bade- og fisketure.
Boligen er funktionelt indrettet og indeholder møblerbar entré, gæstebadeværelse med bruseniche, et stort badeværelse med kar, et velfungerende køkken samt to/tre børneværelser. Det ene værelse er slået sammen til ét stort, men kan nemt deles op igen. Soveværelset har en god skabsvæg, og der er en lys og rummelig vinkelstue med udgang til nyere sydvendt lærketræsterrasse, der er vedligeholdelsesfri.
Haven er dejlig nem at holde, og har bl.a. et stort flot valnøddetræ, en fin troldhassel og et smukt japansk kirsebærtræ. Der er desuden et drivhus med plads til både grønsager og fordybelse.
Herudover er der garage med el-port og en lukket trailerparkering i herregårdssten, der kan udvides til ekstra p-plads, cykelskur og overdækning til haveredsskaber. Boligen har nyere tag med valm.
Boligen har en yderst billig opvarmning, da denne sker via varmepumpe, luft til vand. Ligesom sælger har installeret en flot designer pillebrændeovn i sort glas, som hurtig varmer op og hygger.
Der er desuden indlagt fibernet, så der er tilgang til hurtig internet og tv.
.